»LAD VÆR MED AT SPYTTE«

On 10/04/2013 by anuuna

 

Af: Maren-Louise Poulsen
 

Således lyder en opfordring fra den grønlandske kunstner Robert Holmene via det sociale medie Facebook. Med en ny tegning af de berømte tegneseriestriber med Buuarsikkut opfordrer Robert folk med overskriften: »Aqqusinermi pisuffinnilu qitserartarnak.. Tuberkolosip tuniluunnera unitsitsigu!« (Lad vær med at spytte på alle vegne. Lad os stoppe spredningen af tuberkolose, red.).

 
– Efter sneen er smeltet og man går nede i bymidten kan man ikke undgå at se alle spytklatterne over det hele. Jeg kom gående med min søn forleden ved brugsen, hvor mange folk står og sælger deres ting og hvor rigtig mange folk går. Vi måtte nærmest gå slalom for at undgå de ulækre store spytklatter siger Robert Holmene.
Han følte at der måtte gøres noget ved problemet, at folk spytter rundt omkring og alle vegne, og derfor skrev han på sin Facebook-side, og har fået overvældende medhold i at det må være på tide at gøre noget ved folks »spyttekultur«.

– Folk spytter over det hele og vi andre går og træder i deres ulækre spytklatter. I disse tider kører sundhedsvæsnet en kampagne på tv om tuberkulose og jeg vil give min støtte ved at bruge facebook til at påpege problemet med spytklatterne og på den måde skabe opmærksomhed om problemet, siger Robert Holmene, der også håber at dette vil skabe debat.

– Facebook er et godt værktøj til dette, når man som jeg har omkring 2600 facebook-venner, så det jeg viser og sender ud kommer ud til rigtig mange mennesker. Hvis vi skal komme tuberkulosen til livs, må vores politikere gøre noget, tilføjer han.
I mange lande er det forbudt at spytte i det offentlige rum, og bliver man taget i at spytte, så får man en bøde.

 
– Jeg tror på det er vejen frem, for spytklatterne er med til at udbrede tuberkulosen. Folk træder på den hårdføre tuberkulosebakterie og slæber den med hjem i deres skosåler. Bakterien er så hårdfør at selvom du træder på en spytklat i sneen, så kan den overleve og smitte siger kunstneren og fortsætter:

 
– Men det jeg synes er mest ulækkert, er, at den kan blive hvirvlet op i sandstøv og du kan blive smittet ved at indånde det sandstøv, og det har vi netop rigtig meget af i Nuuk nu, når sneen er smeltet og alt vinterens grus ligger over det hele og bliver hvirvlet op med vindene. Tuberkulose-bakterien kan sidde på det støv og vi går og indånder det… klamt, mener Holmene og synes det er tankevækkende. Han opfordrer derfor alle til at gøre noget.
– Lad os skabe mere opmærksomed på problemet, slutter han.

  I mange lande er det forbudt at spytte i det offentlige rum, og bliver man taget i at spytte, så får man en bøde.

–  Jeg tror på det er vejen frem, for spytklatterne er med til at udbrede tuberkulosen. Folk træder på den hårdføre tuberkulosebakterie og slæber den med hjem i deres skosåler.
Bakterien er så hårdfør at selvom du træder på en spytklat i sneen, så kan den overleve og smitte siger kunstneren og fortsætter:

 
– Men det jeg synes er mest ulækkert, er, at den kan blive hvirvlet op i sandstøv og du kan blive smittet ved at indånde det sandstøv, og det har vi netop rigtig meget af i Nuuk nu,når sneen er smeltet og alt vinterens grus ligger over det hele og bliver hvirvlet op med vindene.
Tuberkulose-bakterien kan sidde på det støv og vi går og indånder det… klamt, mener Holmene og synes det er tankevækkende. Han opfordrer derfor alle at gøre noget.

–  Lad os skabe mere opmærksomhed på problemet, slutter han.

 

Nutaarsiassaq oqaaseqarfigiuk / Skriv en kommentar